top of page

 

 

 

 

Skal vi have en lov mod mobning?

 

Mobning sætter sig i børn som dybe sår. TV2’s nye serie ”Mobbet” har sat tanker i gang hos mange.

 

Therese Reimer Jensen

 

TV2’s nye serie ”Mobbet” handler om 3 børn, som er udsat for hård mobning. To ud af de tre børn har haft selvmordstanker. 18 – årige Nicolaj havde taget sine spejderknive frem og var tæt på at skære i sig selv, da hans søster skrev en besked om han var okay. Da han så beskeden fik han skubbet tanken om selvmord midlertidigt ud, men han har endnu ikke fortalt det til sin søster. Programmet viser hvad mobning kan gøre ved børn. De tre børn i programmet har både oplevet fysisk og psykisk mobning. For en af børnene førte det til slem migræne, men for andre var det tanken om ikke at være på jorden, der blev skubbet frem.

Programmet sætter

gang i debatten.

Da programmet var

slut, begyndte

debatten på de sociale

medier. På Twitter skrev Rosa Lund, medlem af Folketinget for enhedslisten, en kommentar om den svenske mobbelov, hvor hun overvejer at indkalde til høring i Folketinget om emnet. Den svenske mobbelov trådte i kraft i 1994 og betyder, at skoler og kommuner skal tage mere ansvar for mobning. Hvis en elev bliver mobbet og skolen ikke gør noget ved det, kan skolen ende med at skulle betale penge til den mobbede elev. Loven i Sverige gør at skolerne sætter mere fokus på mobning og gør mere for at forebygge det. En lov mod mobning ville hjælpe børn der bliver mobbet, ved at bryde tavsheden. De fleste børn der har oplevet grov mobning, kan have svært ved at have tiltro til andre, fordi der har været mange i mod dem, som ikke har gjort dem noget godt. Nicolaj, der er med i programmet, er lige startet på gymnasiet og fortæller, hvor svært det er at lukke andre ind, fordi nogen af dem han har lukket ind ikke har været gode mod ham, de har knust hans hjerte. ”Jeg tænkte, at hvis alle hadede mig, så er det måske bedre, at jeg tager mit eget liv, så slipper jeg for at blive udsat for det had”, siger han. Han sammenligner mobning med at krølle et papir sammen og forsøge at glatte det ud igen. Du vil aldrig kunne glatte det helt ud, der vil altid være spor efter mobning. For de børn der er blevet mobbet, er tanken om en lov der sætter fokus på ikke at mobbe en drøm.

 

 

”Jeg tænkte, at hvis alle hadede mig,

så var det måske bedre, at jeg tog mit eget liv,

så slap jeg for at blive udsat for det had”

© 2023 by My site name. Proudly created with Wix.com

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic
  • Google Classic
  • RSS Classic
bottom of page