top of page

Det er svært at bryde tavsheden når emnet er meget personligt, men Nils Malmros har lavet en film om hans tab og hvordan det eneste der holdt ham oppe var kærligheden.

Nils Malmros bryder tavsheden

Når man mister et barn, er det meget svært at tale om, men er den du elsker skyld i tabet, gør det endnu mere ondt. Nils Malmroses kone er psykisk syg og dræbte i en psykose deres barn i 1984, imens Nils var på arbejde. Det eneste der kunne holde Nils Malmros og hans kone Marianne sammen, var det stærke bånd af kærlighed.

Hvordan kunne de holde det ud?

Det er 31 år siden tragedien skete, Marianne og Nils er gift og bor stadig i det samme hus. Næsten hele huset var fyldt op med tanker om hvordan det skete, hvad der gik galt, men mest af alt tanken om hvordan de skulle holde sammen. Nils følte ligeså meget skyld som Marianne, hvad nu hvis han ikke var taget på arbejde og var blevet hjemme sammen med babyen og Marianne? En af grundene til at de kunne blive sammen var at de begge følte skyld. Ingen af dem kunne sige at det ikke var deres fejl, de var to om smerten.

 

Hvorfor var filmen så populær?

Filmen trak hurtigt tilskuere til. På elleve dage havde 126.368 set Nils Malmros film ”Sorg og glæde”. Det var ikke nemt at lave filmen, da Marianne havde svært ved at give tilladelse til, at Niels skulle fortælle deres historie. Efter premieren blev der sendt både breve og blomsterbuketter til Marianne, som tak for at hun ville vise os, hvordan det er at miste nogen man holder af, og hvordan man kan komme videre. Historien er meget personlig og derfor var det svært at få den ud, men da det skete spredte lyset sig fra skærmen i biografen og ind i folks hjerter. Filmen kan både hjælpe Nils og Marianne, men også andre, der har mistet, kan få følelsen af, at de ikke er alene. Kender man en psykisk syg, kan det hjælpe at se filmen. Filmen åbner op for et meget tabubelagt emne. I filmen ”Sorg og glæde” viser Malmros, hvordan man kan elske så højt, at man kan tilgive selv de værste forbrydelser. Filmen viser også, hvordan man kan lære at leve med psykisk sygdom.

Therese Reimer Jensen

© 2023 by My site name. Proudly created with Wix.com

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic
  • Google Classic
  • RSS Classic
bottom of page